Eksport med X-faktor

Den danske eksport lider stadig i kølvandet på finanskrisen, og selvom mange danske virksomheder har forsøgt sig med eksport, og også er til stede på eksportmarkeder, er succesen begrænset. Et af de spørgsmål vi i Hall & Partners ofte bliver mødt med er ”hvordan får man succes med eksport?”

Vores erfaring viser os, at eksport sjældent er resultatet af en strategisk og nøje overvejet beslutning hos virksomhederne – ofte er tilfældet i stedet, at en udenlandsk kunde har efterspurgt et produkt, eller at der er pludselig er opstået en markedsåbning et sted, og at man så har taget chancen.

Men chancen for rentabel eksport forbedres betydeligt, hvis valget om at opstarte eksportaktiviteter træffes på et strategisk niveau, og at man først gør sig de fornødne overvejelser og sit hjemmearbejde.

I Hall & Partners anbefaler vi i starten at fokusere sine indsatser på ét eksportmarked af gangen, og grundigt få kortlagt dette. Der er nemlig mange faktorer, man må forholde sig, hvis man vil sikre sig et succesfuldt eksporteventyr:

– Forretningskulturen på eksportmarkedet kan være markant anderledes end den du er vant til fra hjemmemarkedet
– Sprogbarriererne kan være større end du tror; også selvom vi stadig befinder os i Norden
– Der kan være flere eller mere strikse juridiske lovkrav for dit produkt
– Din kendskabsgrad på hjemmemarkedet kan ikke nødvendigvis overføres til et eksportmarked
– Konkurrenterne kan være flere, større og bedre end du klar over

I Hall & Partners vil vi gerne hjælpe dig med at gøre din eksportindsats til en succes, og også gerne fra dag 1 af. Vi er med dig hele vejen – lige fra de første tanker om eksport begynder at rodfæste sig, til du er klar til at stå på egne ben i det nye marked.

Vi samarbejder med dig om virksomheds- og markedsmatch, så vi er sikre på, at du har de bedste muligheder for at lykkes på eksportmarkedet.

For at sikre dig den bedst mulige proces samarbejder vi også med udvalgte og dygtige partnere, som alle har indgående viden om og erfaring fra det valgte eksportmarked. På den måde kommer du ikke til at stå alene når du først starter på markedet, men vil have en rådgiver med, som har et omfattende og værdiskabende netværk, som du kan benytte dig af.

Det ved vi nemlig skaber den største værdi, og derfor har vi også udviklet vores unikke eksportkoncept på baggrund af det – læs mere om vores EXPO koncept her.